Nem mad med Rød kinakål

Rød Kinakål er den nye røde kål på markedet. Dens sæson er fra cirka august til december måned.

⇒ Det er en spændende og farverige kål, som kan anvendes på utallige måder. Prøv råd kinakål i kålsalater, som råkost, i wokretter eller/og i madpakken.

⇒ Dens milde smag egner sig rigtig godt til børn og “endnu ikke kålelskere”.

Spørg efter den, når du er ude og handle.

Hvordan kan Rød Kinakål bruges:

Der er et utal af muligheder for anvendelse af rød kinakål. Den minder i strukturen meget om den grønne kinakål, men smagen er en anelse mere mild.

Hvis du kigger lidt i det asiatiske køkken, er dumlings en spændende ret: små dejpakker med masser af fyld, som mindre lidt om forårsruller.

Hjemmelavede forårsruller er også en lækker ret at lave sammen i familien, med venner eller børn. Prøv at bruge den røde kinakål, som vil give et flot farvespil til retten.

Ligeledes er Kimchi med den traditionelle grønne kinakål også en spændende ret at prøve med den røde kål.

Ofte er det meget lækkert, at kunne variere maden, prøv derfor at bruge forskellige kål i hverdagen. F.eks. en simpel kålsalat med spidskål, agurk, gulerødder og dressing. Næste gang byt spidskålen ud med kinakål osv.

Rød kinakål er alletiders i råkost, sammen med gulerødder og rosiner. Et hit til madpakken, aftensmaden eller som mellemmåltid.

Den nye røde kål er en spændende variant af kinakålen, som er nem at tilberede, har en god længere holdbarhed på køl som giver mulighed for at mindske et eventuelt madspild.

Et lille tip: Snit den røde kål meget fint til brug i kålsalater & råkost, det giver en mere lækker konsistens og indbydende ret.