Spidskål

Spidskål, Svinningegård, Nem mad

Spidskål, fra friland. Svinningegård,

Om spidskål:

Spidskål er en dejlig sprød kål, som har en mild frisk smag, som egner sig rigtig godt til mange forskellige retter.

Kålen er aflang og ender ud i en spids.

Anvendes:

Spidskålen kan nydes fintsnittet som kålsalat, gerne sammen med mange andre typer grøntsager og frugter.

Den kan også spises kogt tilsat lidt salt, hvilket giver en god smag og kålen får en flot gylden/grøn farve ved kogning.

Fjern de yderste blade og skyl altid kålen i koldt vand inden brug.

Find inspiration under nem mad med spidskål eller på

Facebooksiden: Nem mad med kål – Svinningegård, hvor der løbende kommer nye opskrifter op med masser af kål og andre grøntsager. Inspiration til hvordan du NEMT får mere kål i dine måltider.

Udskæring:

kålsalat: Del kålen på langs i to. Tag den ene halve og skær ned i midten til du når stokken. Snit derefter fine tynde strimler fra spidsen til stokken.

Wrap: Skær bunden af, og blader nemt spidskålsbladene af til wrap.

Kogning: Del kålen på langs i to, og del derefter det halve spidskål igen. Så du ender med at have 4 lige store stykker. Skær dem evt. over på midten, hvis de er for store til at være i gryden.

Bagning: Skær først toppen fra. Skær derefter ca. 2,5 cm brede skiver af ned langs spidskålen, indtil du når til stokken.

Opbevaring af spidskål:

kålen bør opbevares i køleskabet. Så bevares friskheden bedre og holdbarheden forlænges.

Hvis de yderste blade bliver lidt kedelige, så blader dem af, til du kommer til friske blade igen. Yderbladene beskytter nemlig kålen.

Ernæring:

Spidskålen indeholder:

1,9 gram kostfiber pr. 100 gram.

vitaminerne: A, B, C og K samt mineralet Kalium.

Sæson:

Spidskål fra Svinningegård kan købes fra medio maj til november.

Tilbage til oversigten med kål