Råkost med Rød Kinakål

Rød kinakål er alletiders at bruge i en råkost. Dens smag, farve og konsistens gør at råkosten bliver super lækker både for store og små – Og så er den meget nem at lave. Du skal bare have fat i en rød kinakål, nogle gulerødder, lidt rosiner og eventuelt en italian dressing – eller en anden lækker olie/eddike dressing.

Et lille fif: Lav en stor portion af udskåret rød kinakål og revet gulerødder. Opbevar det i køleskabet gerne sammenblandet. Så kan du tage den mængde du skal bruge på dagen og tilsætte rosiner og dressing. På denne måde har du råkost til flere dage, uden at den bliver kedelig, da du holder rosiner og dressing adskilt fra grøntsagerne,  lige indtil du skal nyde råkosten.

Råkost med Rød Kinakål, Svinningegård, Nem mad, kål

Råkost med Rød Kinakål

.

Tid: 10 minutter

Personer: 4

 .

Ingredienser:

½ rød kinakål

3 stk. store gulerødder

250 gram rosiner

4 spsk. Italian Dressing

.

Sådan gør du:

Start med at fjerne de yderste blade på den røde kinakål, de ydre blade beskytter naturligt kålen.

Skyl den i koldt vand og del kålen på langs. Snit den meget fint ud, det giver en lidt mere lækker konsistens i råkosten.

Riv gulerødderne groft, gerne med en foodprocessor, specielt hvis du laver lidt større portioner ad gangen.

Kom den udskåret røde kinakål, revet gulerødder og rosiner op i en skål og vend blandingen godt eventuelt med Italian dressing. Hvis du har lavet en større portion til flere dage, så vent med at blande rosiner og dressing i, før du skal nyde råkosten.

En lækker NEM råkost, som også er meget børnevenlig.  Prøv den blandt andet til laks med pesto & grønne bønner, eller som et lækkert og sundere mellemmåltid på arbejde eller i skolen.

Velbekomme, Nem mad med kål fra Svinningegård.

.

Følg os på facebook, hvor der løbende kommer nye opskrifter.

.

Råkost med Rød Kinakål ♥