Nem kålsalat med rejer & galiamelon

En lækker kålsalat med rejer & galiamelon. Kan ideelt nydes til frokost, eller de aftener hvor maden gerne må være lidt let. Server den gerne sammen med lidt brød.

⇒ 6 Ingredienser + 15 minutter = nem kålsalat, som mætter ⇐

Nem kålsalat med rejer & galiamelon

Nem kålsalat med rejer & galiamelon

Personer: 4

Tid: 15 minutter

.

Ingredienser:

400 gram rejer

½ kinakål

½ salatkål / sommerhvidkål

1 galiamelon

1 agurk

2 stk. tomater

5 spsk. sød chilisauce

Evt. italian dressing

.

Sådan gør du:

Fjern de yderste blade fra kinakålen og salatkålen. Snit kålene meget fint og kom det op i en stor skål. Du kan eventuelt også bruge et helt kinakål eller et helt salatkål. Begge kål er meget milde i smagen og egner sig derfor også godt til børn.

Hæld væden fra rejerne og tilføj dem i skålen.

Skær galiamelonen ud i mundrette størrelser, skrællen samt kerner skæres væk.

Skyl agurken og tomaterne. Skær dem ud i mindre tern.

Kom sød chilisauce i, du kan justere mængden efter hvor stærk du gerne vil have kålsalaten. Du kan også med fordel bruge italian dressing.

Vend blandingen, så ingredienserne bliver godt fordelt.

Velbekomme.

Du kan eventuelt servere kålsalaten sammen med lidt brød.

.

Nem kålsalat med rejer & galiamelon ♥