Nem kålsalat med granatæble, salatkål/spidskål & chiafrø

Granatæble giver den flotteste farverige dressing til den smagfulde og lidt sødlige kålsalt med salatkål – alternativt kan du også nemt bruge spidskål.

⇒ Når kålsalaten gerne må være ekstra lækker, sund, farverig og nem! ⇐

Nem mad - kålsalat med granatæble, salatkål & chiafrø

Nem kålsalat med granatæble, salatkål & chiafrø

Personer: 4

Tid: 15 minutter

.

Ingredienser:

1 salatkål eller spidskål

½ granatæble

3 gulerødder

Dressing:

½ granatæble

1 citron

4 spsk. olivenolie

2 spsk. honning

1 tsk. chiafrø

.

Sådan gør du:

Snit salatkålen / spidskålen fint, undgå at få stok med.

Få nemt kerne ud af granatæblet ved at skære toppen af granatæblet. Skær derefter ned gennem skindet, som ville du skære den ud i både. Derefter kan du ”brække” bådstykket af og nemt tage kernerne ud som lægges i skålen.

Riv gulerødderne groft og bland det hele godt sammen.

Til dressingen brug gerne en stavblender/blender. Fjern resten af kernerne fra granatæblet. Put dem op i en skål og pres herefter saften fra citronen over. Tilføj honning, olie og chiafrø og blend det hele godt sammen. Smag til løbende og tilpas honning og citron, alt efter hvor sød/sur du gerne vil have dressingen.

Hæld dressingen over kålsalaten og vend blandingen godt.

Kan ideelt serveres til frikadeller, grillet kød eller som mellemmåltid.

.

P.S.

Du kan opbevare dressingen på køl.

Spar tid og lav dobbelt position af dressingen, så har du nemt til andre kålsalater også.

 .

Mangler du lidt inspiration til hvordan du får mere kål og andre grøntsager i hverdagen? så følg facebooksiden:

Nem mad med kål – Svinningegård.

Her kommer der løbende opskrifter op med masser af kål og andre grøntsager, som er NEMME at lave.

.

Nem kålsalat med granatæble, salatkål/spidskål & chiafrø ♥