Varm kålsalat med kinakål & gulerødder

Varm kålsalat med kinakål og gulerødder – et alternativ til den traditionelle kolde kålsalat, samt en ny mulighed for variation af hvordan kinakål og gulerødder kan bruges.

⇒ 5 Ingerdienser + 15 minutter, så har du en lækker varm kålsalat, med god smag og godt med grøntsager ⇐

Nem mad - Nem varm kålsalat med kinakål & gulerødder

Nem varm kålsalat med kinakål & gulerødder

Personer: 4

Tid: 15 minutter

.

Ingredienser:

350 g groft revet gulerødder

250 g kinakål (½ kinakål)

Olie

Salt og peber

1 spsk. sød chilisovs

.

Sådan gør du:

Skræl gulerødderne og riv dem groft. Brug gerne en foodprocessor.

Kom gulerødderne på en varm pande med lidt olie. Vend jævnligt i cirka 4 minutter ved middel varme.

Fjern de yderste blade af kinakålen og del det på langs. Snit kålen (undgå stokken). Kom kinakålen på panden og varm den sammen med gulerødderne i cirka 2 minut. Pas på at kinakålen ikke bliver for ”slatten” ved for meget varme.

Kom chilisovs i, justere mængden alt efter hvor stærkt du gerne vil have retten.

Smag til med lidt salt og peber.

Server som tilbehør til aftensmaden eller nyd kålsalaten med rugbrød til frokost.

Du kan også nemt tilføje lidt stegt kylling eller andet kød til retten, hvilket gør den til en dejlig ret du nemt kan variere og tilpasse.

Velbekomme

.

Varm kålsalat med kinakål & gulerødder ♥

.

Følg facebooksiden: Nem mad med kål – Svinningegård, og få løbende nye opskrifter og inspiration til, hvordan du kan spise mere kål i hverdagen.

En nem måde at tilføje flere grøntsager til din hverdagsmad.