Pastasalat med spidskål, kylling & paprika dressing 

Pastasalat med kylling. Prøv denne ret når det skal være nemt og ligetil en travl hverdagsaften.

Retten mætter godt med både kylling og spidskål.

Fyldet kan du nemt ændre efter dine yndlingsingredienser, eller hvad der eventuelt er af rester i køkkenet.

Pastasalat med spidskål, kylling og paprika dressing, Nem mad , Svinningegård

Pastasalat med spidskål, kylling & paprika dressing

Personer: 4

Tid: 30 minutter

.

Ingredienser:

6 dl pasta

3 spsk. olie

2-3 spsk. paprika

800 g kyllingefilet

½ spidskål

3 tomater

1 agurk

140 g ananas

Dressing:

6 spsk. cremefraiche 9%

1 spsk. ketchup

2 tsk. paprika

1 tsk. sirup eller honning

.

Sådan gør du:

Kom pastaen op i kogende vand og kog den i ca. 10 min., alt efter anvisningen på dens emballage. Når pastaen er kogt færdig hældes vandet fra.

Skær kyllingefileten ud i mundrette størrelser og tænd op for en pande. Kom olie og paprika på, så det varmes kort op inden kylling lægges på. Fordel kyllingestykkerne godt, så alle bliver krydret.

Gennemsteg kyllingestykkerne ca. 10-12 min. ved middelvarme. Hæld evt. væden fra til sidst.

Fjern de ydereste blade fra spidskålen, som er kålens naturlige “emballage” og del den på langs. Snit den ene del fint samt undgå at få stokken med.

Skyl agurken og tomaterne og skær dem ud i tern.  Fjern skrællen fra ananasen og skær den ud i tern. Bland det hele sammen med kyllingestykkerne og pastaen i en stor skål.

Bland cremefraiche, ketchup, paprika og sirup sammen til dressing. Du kan servere den ved siden af eller komme den op i skålen, hvor den blandes godt med de øvrige ingredienser.

Velbekomme.

.

P.S.

  • Pastasalaten kan også serveres med anden cremefraiche dressing eller med italian dressing.
  • Retten kan både serveres med varm eller kold kylling og pasta.
  • Eventuelle rester kan sagtens holde sig på køl og spises til frokost eller aftensmad næste dag.

.

Find inspiration til hvordan du nemt kan få mere kål og andre grøntsager i din hverdag på facebooksiden: Nem mad med kål – Svinningegård

.

Pastasalat med spidskål, kylling & paprika dressing ♥