Wok med Kinakål, Karrypasta, Kylling & Gulerødder

Karrypasta er en alletiders ingrediens at have i køkkenet, specielt hvis du er glad for wok. Det giver et pift til wokken og den er utrolig lækker i smagen, – samtidigt er den også rigtig god til børn, bare sørg for at den ikke er for stærk.

Prøv denne virkelig NEMME og super lækre wok med KUN 5 ingredienser. Et hit – også på 2. dagen, da denne ret nemt kan laves til 2 dage.

Wok med kinakål, Karrypasta. kylling & Gulerødder

Wok med kinakål, Karrypasta, kylling & Gulerødder

Personer: 4

Tid: 30 minutter

.

Ingredienser:

1/2 stort Kinakål

200 gram Pasta (Fusilli Tricolore Pasta)

1000 gram Kyllingebryst

6 store gulerødder

Cirka 40 gram Grøn karrypasta (5 tsk. fulde)

.

Sådan gør du:

Start med at komme pastaen op i en stor gryde, med cirka 2 liter vand – se hvad pakken med pasta anbefaler dig at bruge af vand til cirka 200 gram pasta. Når vandet med pastaen begynder at koge, kommes lidt salt i og der skrues lidt ned for varmen, så pastaen kan småkoge i cirka 10 minutter, til den er kogt færdig.

Begynd derefter at ordne kyllingebrystfileterne og skær dem ud i mundrette størrelser.

Tænd op for wokgryden (en stor pande med høj kant kan også bruges). Kom lidt olie eller smør på og tilsæt derefter kyllingestykkerne, som vendes jævnligt. Steg dem til de er gennemstegte og lysebrune.

Mens kyllingestykkerne gennemsteges, ordnes gulerødderne. Skær dem ud i små mundrette stave, eller cirkler.

Når kyllingestykkerne er gennemstegte kommes gulerødderne i wokken, lad retten stå på middelvarme under låg i cirka 10 minutter. Vend retten løbende.

Fjern de yderste blade af kinakålen og skær den over på langs i to dele. Snit den ene halvdel i lidt grove skiver, undgå at få stokken med.

Når pastaen er færdigkogt, hældes vandet fra.

Kom pastaen op i wokgryden sammen med kinakålen og cirka 5 tsk. Karrypasta. Bland det hele godt sammen og lad retten få yderligere 2 minutters tid. Smag til om du synes der skal mere karrypasta i.

Velbekomme, Nem mad med kål fra Svinningegård.

.

Få løbende info fra facebooksiden, når der er nye opskifter.