Sandwich med Spidskål, Laks, Avokado & Pesto

Dejlig nem og sund sandwich med spidskål, laks, avokado, tomater og grøn pesto.

Nyd den til aftensmad i en travl hverdag eller server den for gæster til en hyggelig frokost.

Vælg selv om alle ingredienser skal varmes op i f.eks. en panini grill / sandwichtoaster eller du kun rister brødet og servere fyldet koldt og sprødt.

Sandwich med Spidskål, Laks, Avokado & Pesto

Sandwich med Spidskål, Laks, Avokado & Pesto. Lavet i en sandwichtoaster.

Personer: 2-4 (4 styk sandwich)

Tid: 10 minutter

.

Ingredienser:

8 stk. toastbrød eller 4 stk. sandwichbrød

½ spidskål, cirka 4-8 blade

200 gram Gravad laks / røget laks

1 stk. avokado

Cirka 100 gram grøn pesto

Cirka 125 gram tomater ( 1-2 stk. tomater)

.

Sådan gør du:

Alt efter hvad du har, og bedst synes om, kan du lave sandwichene i en sandwichtoaster, riste brødet ved brug af en almindelig brødrister eller bruge en Panini grill, alternativt kan du også lade være med at riste brødet.

Hvis du er til en varm sandwich, hvor alle ingredienser bliver varmet op, så brug en sandwichtoaster eller panini grill, som du starter med at tænde for.

Derefter smører du toastbrødene eller andet sandwichbrød med grøn pesto.

Skyl spidskålsbladene i koldt vand og dup dem tørre i et viskestykke. Læg dem derefter på brødet med pesto.

Skær avokado og tomater ud i tynde skiver og tilføj dem til sandwichen.

Læg derefter lakseskiverne ovenpå.

Til sidst lægger du toastbrødet eller andet sandwichbrød ovenpå fyldet.

Varm sandwichene i sandwichtoasteren eller i panini grillen, til de har en gyldenbrun farve.

Hvis du vil undgå at varme alle ingredienser op såsom spidskål, avokado, tomater, grøn pesto og lakseskiver, så brug en almindelig brødrister til brødet.

Start med at riste brødet og læg derefter fyldet i.

Velbekomme.

.

P.S.

Du kan også nyde sandwichene i din og familiens madpakke. Rist brødet og kom ingredienserne i, så har du en lækker og sund madpakke med til dagen.

.

Få inspiration til hvordan du NEMT kan få mere kål og andre grøntsager i dine måltider. Følg facebooksiden: Nem mad med kål – Svinningegård

.

Sandwich med Spidskål, Laks, Avokado & Pesto ♥