Tunsalat med spidskål

Tunsalat med spidskål eller salatkål giver ekstra knas og et pift til tunsalaten.

Den er supernem at lave, og kan nydes både til frokost eller aftensmad.

Prøv den som pålæg på rugbrød eller i en wrap af kålblade.

En nem måde hvorpå du får en masse grønt ind i måltidet.

Nem tunsalat med ekstra knas, Nem mad , Svinningegård

Nem tunsalat med ekstra knas, Svinningegård

Tid: 10 minutter

Personer: 4

.

Ingredienser:

½ spidskål eller salatkål

250 gram blommetomater

3 dåser tun i vand (cirka 420 gram)

1 dåse majs (cirka 140 gram)

½ løg

Cirka 400 gram creme fraiche, 9 eller 18 %

½ spsk. citronsaft

1 bundt purløg

Salt og peber

.

Sådan gør du:

Fjern de yderste blade af spidskålen eller salatkålen. Skyl kålen og del den på langs i to halve. Snit den ud i små tern og kom kålen op i en stor skål, som du kan blande hele tunsalaten i.

Skyl tomaterne og skær dem ud i små tern inden du tilføjer dem til skålen.

Hæld vandet fra tun og majsene og kom det op i skålen.

Tilføj derefter finsnittet løg og purløg.

Kom creme fraiche og citronsaft i. Bland det hele godt sammen og smag til med salt og peber.

– Hvis du synes den skal være mere eller mindre “cremet” kan du justere på mængden af creme fraiche. Ligeledes kan du også smage til med citronsaft, hvis du gerne vil have den lidt mere eller mindre bitter.

Server den på rugbrød eller som wrap af ydre bladene fra kålen (spidskål eller salatkål). På denne måde får du ekstra kål og ekstra sprødhed med knas.

Velbekomme, Nem mad med kål, Svinningegård

.

P.S.

Du kan også med fordel tilføje peberfrugt eller ananas til tunsalaten, peberfrugten giver ekstra knas og ananasen tilføjer lidt sødme.

Opbevar tunsalaten i køleskab, så holder den sig frisk – også til dagen efter, hvor den er oplagt til madpakken.

.

Få inspiration til hvordan du NEMT kan få mere kål og andre grøntsager ind i dine måltider, følg facebooksiden: Nem mad med kål – Svinningegård

.

Tunsalat med spidskål ♥